Trafikulykker

Ulykke kostede 67-årig kvinde livet

Kvinde fra Hjørring-området døde af sine kvæstelser - fire blev kvæstet ved voldsom ulykke.

Den voldsomme ulykke på Frederikshavnsvej kostede efterfølgende en 67-årig kvinde livet. Foto: Henrik Louis
Den voldsomme ulykke på Frederikshavnsvej kostede efterfølgende en 67-årig kvinde livet. Foto: Henrik Louis

Det var en 67-årig kvinde fra Sindal, der tirsdag eftermiddag døde efter et trafikulykke. Ulykken skete på Frederikshavnsvej mellem Sønderskov og motorvejsafkørslen ved Hjørring, da en varevogn og en personbil stødte frontalt sammen. I personbilen sad den 67-årige kvinde sammen med sin 58-årige mand. De er begge fra Sindal. Den 58-årige mand fik flere alvorlige benbrud ved ulykken, men er uden for livsfare. Det oplyser vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi. Varevognen blev ført af en 35-årig mand fra Midtjylland, der kun kom lettere til skade. Flere biler involveret Også to kvindelige bilister kom lettere til skade ved sammenstødet. De to kvinder holdt i hver deres personbil bag en svingende bil med trailer, da varevognen stødte op i den bagerste kvindes bil. Ved sammenstødet blev varevognen slynget over i modsatte vejbane, hvor den stødte frontalt sammen med en modkørende Volvo, hvori den 67-årige sad sammen med sin mand. De tilskadekomne blev kørt på sygehuset i Hjørring med politieskorte. Men den 67-årige kvinde døde efterfølgende af sine kvæstelser. Vej spærret i to timer Vejen var spærret for trafik i begge retninger i omkring to timer. Oprydningen efter ulykken blev afsluttet omkring 16.30. Nordjyllands Politi vil gerne i kontakt med føreren af bilen med traileren, der tilsyneladende ikke opdagede ulykken, der skete bag bilen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden