Eksplosionsulykker

ULYKKEN I SEEST

Den voldsomste fyrværkeriulykke nogensinde i Danmark skete 3. november 2004 på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding. En tabt kasse med 30 raketter eksploderede og satte ild til fyrværkeriet i en 40 fods container. Knapt halvanden time senere eksploderede den brændende container, og yderligere et par timere senere eksploderede fabrikshallerne. I alt 800 bruttotons fyrværkeri sprang i luften. En brandmand omkom, da containeren eksploderede. Et erhvervsområde og et større villakvarter blev ødelagt, og knap 100 personer blev kvæstet, de fleste kun lettere. De samlede skader er gjort op til omkring 750 millioner kroner. Kolding Kommune har opkøbt det ødelagte erhvervsområde, der er lagt ud til boliger. Ulykken medførte kraftige stramninger af reglerne for import, fremstilling, opbevaring og salg af fyrværkeri. Kilde: www.kolding.dk