Ulykker med trawl kan undgås

En 65-årig fisker fra Bornholm omkom mandag om bord på HM 624 ¿Katrine Alberte¿. Foto: Ole Iversen

En 65-årig fisker fra Bornholm omkom mandag om bord på HM 624 ¿Katrine Alberte¿. Foto: Ole Iversen

¿Klumpen¿, som holder trawlene nede, har tidligere forårsaget arbejdsulykker HANSTHOLM: Sammen med Søfartsstyrelsen er Fiskeriet Arbejdsmiljøråd parat til at tage fat på at sikre den danske trawlerflåde mod en gentagelse af den type ulykke, som mandag kostede en fisker livet om bord på en Hanstholm-kutter. Fiskeren, en 65-årig mand fra Bornholm, blev dræbt på stedet, da en tonstung jernblok - den såkaldte klump, der har til opgave at holde trawlene nede - ved en fejl blev trukket ind på agterdækket af HM 624 ¿Katrine Alberte¿. Mogens Nielsen, der er direktør for Fiskeriets Arbejdsmiljøråd i Esbjerg, vil ikke forholde sig til den aktuelle ulykke, før der foreligger en rapport fra Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed. Men han påpeger, at det er muligt at forsyne trawlerne med en form for spærre eller stopklods, så klumpen ikke kan trækkes med om bord. - Det er altid nemt at udtale sig, når man sidder ved skrivebordet, og det er ikke sikkert, det er en standardløsning, der skal til. Men den enkelte fisker må forestille sig ¿worst case¿ og så indrette skibet, så det kan undgås, siger Mogens Nielsen. Den 65-årige fisker var dræbt på stedet, da han fik ¿klumpen¿ i hovedet. Det er sjældent, det går så galt, men i 2006 var klumpen på en anden Hanstholm-trawler, HM 128 ¿Borkumrif¿, årsag til, at en 50-årig fisker fra Hanstholm mistede en arm. @Byli.9.special.bund:Af Morten Kyndby Holm morten.kyndby.holm@nordjyske.dk