Umage skuespilspar skal lave bin Laden-film

Komikeren Russell Brand og den populære skuespiller Nicolas Cage er gået sammen om at lave en film om den afdøde terrorist Osama bin Laden.

Inden han blev dræbt af en amerikansk soldat, stod han bag det mest grusomme terrorangreb i nyere tid.

Og nu kan biografgængerne i Danmark se frem til en film, der handler om Al Qaeda-terroristen Osama bin Laden.

Komikeren Russell Brand er nemlig gået sammen med skuespilleren Nicolas Cage om at lave en film om den soldat, der dræbte terrorlederen i 2011.

Det skriver internetmediet WENN.com.

Komediefilmen skal hedde "Army of One", og den portrætterer den mand fra Colorado, Gary Faulkner, som besluttede sig for at flyve til Pakistan for at placere en kugle i kraniet på bin Laden.

Instruktøren af filmen er Seinfeld-manuskriptforfatteren Larry Charles, der også står bag den kontroversielle komedie "Borat", der har Sacha Baron-Cohen i hovedrollen.

Osama bin Laden var en saudiarabisk terrorist, som var med til at grundlægge terrorgruppen Al Qaeda.

Inden sin død den 2. maj 2011 nåede bin Laden at sætte sit præg på verdenshistorien, idet han tog ansvaret for det voldsomme angreb på World Trade Center den 11. september 2001.

Newspaq

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.