Fodbold

Umeå vippet vækfra førstepladsen

HJØRRING: Umeå IK, Fortuna Hjørrings kommende finalemodstander i den europæiske mesterholdsturnering, mistede søndag førstepladsen i den bedste svenske række, da holdet kun klarede 1-1 i udekampen mod Göteborg-klubben Koppabergs/Landvetter IF samtidig med, at Stockholm-klubben Djurgården knuste bundholdet Trion med 9-2. I opgøret mod Koppabergs/Landvetter bragte landsholdsspilleren Malin Moström ellers Umeå planmæssigt foran 1-0 på et straffespark efter 27 minutters spil, men bare to minutter senere sørgede landsholdskollega Kristin Bengtsson for balance i stillingen.OM