EMNER

Umenneskelig behandling

København: De danske udlændingeregler medfører, at hundredvis af asylansøgere behandles umenneskeligt, mens de er i Danmark. Fysisk og psykisk nedbrydes asylansøgerne langsomt. Sådan en advarsel fra Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) i et åbent brev til integrationsminister Rikke Hvilshøj (V). - Vi føler det nødvendigt at advare imod den menneskelige fornedrelse, der i praksis er resultatet af mange afgørelser i Udlændingeservice og Flygtningenævnet og den efterfølgende blanding af repressalier og ligegyldighed over for mennesker, som har været nødsaget til at flygte fra deres land, skriver advokat Helge Nørrung på vegne af Foreningen af Udlændingeretsadvokater./ritzau/