EMNER

Under administration

Noget for noget, hedder én af storbankernes slogan - og det tager partierne bag søndag aftens forlig om Bankpakke II i høj grad til sig, da bankerne "fik" 75 milliarder kroner, mens realkreditinstitutterne "fik" 25 milliarder - og gåseøjnene kigger med, fordi de 100 milliarder i høj grad skal ud til erhvervsliv og private danskere i håbet om, at den begyndende økonomiske kulde ikke ender i en regulær fimbulvinter.

Når børserne åbner her til morgen, ved pengefolket, at forliget er skruet sammen af samtlige partier, der enten har eller gerne vil have ansvaret for det danske samfund. Og det vejer tungt - det var også især af hensyn til børsreaktionerne, at forliget skulle på plads søndag. Pengene er udelukkende til låns, og pakken sætter til dels de berørte banker og kreditinstitutter under politisk-økonomisk administration, ikke alene med kravet om en gennemsnitlig rente på 10 procent, men også med begrænsningerne i direktørlønningerne - og ikke mindst dét er ganske spektakulært og et foreløbigt plus til Socialdemokraterne, selv om det ligger et stykke fra Helle Thorning-Schmidts krav om højst 2,5 millioner i årsløn. Og får pakken så dén effekt, politikerne håber på? Ja, det kan kun virkeligheden vise, men totalt set kalder den næppe på de bævende læbers pris. Dels har pengeinstitutterne slidt deres popularitetskredit stort set helt ned, dels belønner vælgerne sjældent politikere for at slukke en brand, mens de omvendt altid vil straffe dem, hvis de lader ilden brænde ud. Og den enkelte dansker har immervæk godt 21.000 kroner i klemme i pakken - men han og hun har jo omvendt heller ikke noget særligt ønske om at miste job og hus, så uanset om det er surt, er det - ja, noget for noget. Partierne bag pakken måtte handle - udfra vidt forskellige motiver. Endnu mere interessant er det måske, om Socialdemokraterne i slaget om skattereformen fortsætter sin begyndende genopfindelse af klassisk venstrefløjspolitik, for så risikerer Fogh at få noget for noget på en måde, han ikke bryder sig om.