Skolevæsen

Under frysepunktet på Tversted Skole

TVERSTED: Eleverne i 5. og 6. klasse på Tversted Skole har i længere tid øvet sig på musicalen "Under frysepunktet", og den er nu blevet opført i Storstuen for bl. a beboerne på Mariebo og skolens øvrige elever. Musicalen tager udgangspunkt i nogle aktuelle problemstillinger, der angår genteknologi og mediernes placering i det moderne samfund. Handlingen er henlagt til en fjern fremtid om 100 år, hvor en gruppe børn tøes op efter 100 års nedfrysning. Den verden, de møder, er meget anderledes end den, de kom fra. Stykket er skrevet af Jens Bro Kynde og Flemming Larusen. Klasselærerne Mette Nørgaard og Mette Kajhøj fra skolen i Tversted har stået for instruktionen, og musiklærer Bo Godsk har taget sig af orkester og musikarrangement. Det var primært eleverne i 5. klasse, der spillede i orkestret, mens 6. klasse agerede skuespillere. Holm