Under- gravende

Særskatten på pensioner er en misundelsesskat, der undergraver tilliden til det danske pensionssystem.

Pension 8. april 2012 06:00

Særskatten straffer de ansvarlige danskere, der har sparet op til alderdommen. Det er i den grad uretfærdigt og underminerer troen på pensionssystemet; at man trygt kan spare op til sin pension uden at risikere at blive ubehageligt overrasket og få udhulet sin pensionsopsparing. Incitamentet til at spare op og klare sig selv er i den grad blevet ødelagt af særskatten på pensioner. Der er blevet skabt en betydelig usikkerhed omkring fordelen ved at spare op til alderdommen, og det har svækket tilliden til vores pensionssystem," siger Anders Samuelsen. Særskatten rammer ikke kun den enkelte pensionsopsparer, men har også store negative konsekvenser for samfundsøkonomien. Den økonomiske gevinst ved at tage et par ekstra år på arbejdsmarkedet er på grund af særskatten blevet mindsket. Det er beklageligt, at man tilskynder danskerne til at arbejde mindre og overveje at skifte skrivebordet og arbejdsopgaver ud med mere fritid før tid. Udligningsskatten blev indført af VK-regeringen og Dansk Folkeparti i april 2010. Den betyder, at alle danskere, der har en pensionsopsparing på over 362.800 kroner, skal betale en ekstra skat på 6 procent i perioden 2011 til 2014. Herefter udfases skatten med 1 procentenhed årligt frem til 2020.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...