Under hårdt pres

Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at den blåfinnede tun efter mange års ulovligt, ureguleret og illegalt fiskeri (UUI) er hårdt presset på livet.

En fastholdelse af det nuværende fangstniveau vil simpelthen betyde, at der vil være hverken blåfinnet tun eller den tilhørende industri tilbage om blot et par sæsoner. Det er derfor med stor glæde, at vi i EU for nylig viste, at vi er villige til at gå forrest, når det gælder om at redde tunen. Dette kom til udtryk, da et forslag om et dokumentationsprogram for fangsten af den blåfinnede tun - udformet af medlemsstaterne af ICCAT (International Kommission for Bevarelsen af Atlantiske Tunfisk) - blev vedtaget og nu vil blive indarbejdet i EU-lovgivningen på fiskeriområdet. Dokumentationsprogrammet er sandsynligvis det mest omfattende og komplekse program, der nogensinde er udarbejdet for en fiskeart og indebærer kontrol af de fangede tunfisk lige fra fangststedet gennem alle transaktioner til slutmarkedet. Samtidig sker der reduktioner i den tilladte fangstmængde og fiskesæsonen. Jeg mener bestemt, at de nye tiltag fra EUs side repræsenterer et gennembrud i kampen for at sikre tunens overlevelse. Kvotereduktionerne samt den kortere fiskesæson vil lette presset på tunbestanden i EUs farvande og de strengere krav til dokumentation vil bidrage til at begrænse det omfangsrige IUU-fiskeri. Dokumentationsprogrammet skal imidlertid ses som et første skridt, idet der stadig er lang vej til et bæredygtigt fiskeri af den blåfinnede tun. EU bør således fortsat arbejde for et midlertidigt forbud mod kommerciel fangst af - og international handel med - den blåfinnede tun, som foreslået ved det seneste CITES-møde i Doha.