Under halvdelen holder vinterferie i uge 7

Skolevæsen 10. februar 2005 05:00

ROSTRUP: Under halvdelen af skolebørnene i Rostrup holder nu vinterferie i uge 7. I fjor, hvor Rostrup Skole for første afprøvede fleksibel vinterferie og frit valg mellem uge 6, 7 eller 8, foretrak 54 procent af eleverne den klassiske ferieuge. I år holder kun 45 procent ferie i uge 7, mens 28 procent er feriedragne i indeværende uge. De resterende 26 procent venter til uge 8. Procenttallene svarer tilnærmelsesvis til det fasktiske antal elever, idet Rostrup Skole har 99 elever. En del skoler og flere medier har taget telefonisk kopntakt til skoleinspektør Flemming Rasmussen for at få tips eller udtalelser om Rostrup Skoles måde at håndtere fleksibel vinterferie på. Jeg blev blandt andet kontakte af Berlingske Tidende for ganske nylig, og dagen efter ringede en københavnsk nærradio for at få en kommentar, og det er jo ikke hverdagskost for en landsbyskole fra Himmerland, bemærker Flemming Rasmussen. - Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at ingen forældre i år har bedt deres børn fri uden for de tre uger, hvor vi holder vinterferie. Og så styrker det familiernes mulighed for at holde vinterferie sammen, Hvorfor ikke langt flere skoler tager fat på at kopiere ideen, forstår jeg egentlig ikke, siger Flemming Rasmussen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...