EMNER

Under kontrol?

MAGTMISBRUG:Kan nogen af de kvikke kritikere af Israel ikke venligst svare mig på, hvilke forfatningsmæssigt sikrede instanser, der kontrollerer det blodige magtmisbrug og den terror, som dagligt bedrives i og fra Gaza af Hamas? Det være sig eksempelvis noget så demokratisk set nærliggende og elementært som den uafhængige Højesteret i Israel, der af egen drift kan undersøge og dømme regeringens embedsførelse ulovlig og spænde ben for forfatningsstridig lovgivning fra Knesset. Eller måske man bare kan pege på en nogenlunde fri opposition med en stor fredsbevægelse som den israelske, der kan demonstrere imod magtmisbruget uden at blive myrdet vilkårligt, som det er sket for blandt andre Fatahs folk i Gaza? Svaret er desværre, at i lighed med Hizbollah i Libanon kontrolleres Hamas alene af magtfulde islamister og pengestærke sheiker andre steder i Mellemøsten. Hamas drives kort sagt frem af religiøst had, som smøres med arabisk olie.