Under lavmålet

ILLUSTRATION:I søndagens avis (11.12.) havde journalist Martin Hein lavet en seriøs og aktuel artikel om problemerne inden for EU set i lyset af at Danmark fra 1. januar overtaget formandskabet. Jeg har læst artiklen og synes, at journalisten på en seriøs måde forsøger at bibringe læserne aktuel information og lidt om fremtiden. Der, hvor min kæde hopper af, er, når jeg ser forsiden på tillægget Indsigt. Her står "Kan Helle få styr på EU?" samtidig med, at man viser et landkort med Europa i baggrunden og som det mest fremtrædende viser et billede af en rød håndtaske. Jeg er ikke i tvivl om meningen med tasken - tanken er at nedgøre landets statsminister ved at lave en direkte henvisning til et øgenavn, Helle Thorning Smith har fået for mange år siden. Jeg synes, det er under lavmålet over for statsministeren - jeg synes, det er uhørt og uværdigt. Det svarer til, hvis man kan forestille sig det, at der i stedet for et billede af l den tidligere Statsminister Lars Løkke Rasmussen blev vist en "fadbamse". Nej, det kan man vel ikke forestille sig. Jeg synes, en undskyldning overfor læserne vil være på sin plads, ligesom at den redaktionschef, som har lavet/accepteret forsiden, bør indskærpes i fremtiden at være mere seriøs. Sluttelig synes jeg også, at forsiden er en hån mod journalist Martin Hein, som har forsøgt seriøst at passe sit arbejde ved at sætte fokus på aktuelle internationale problemer.