Under Misteltenen må der gerne kysses

Fødevarer 12. december 2004 05:00

Mistelten vokser ikke længere vildt i Danmark. Den findes få steder vildt i naturen, men er her plantet af mennesker. Derimod findes der i de danske haver efterhånden mange mistelten, og her klarer de sig glimrende. Har du lyst til selv at prøve kunsten, at få en mistelten til at vokse, så er det netop nu, man kan gøre forberedelserne. Man skal dog ikke regne med det berømte kys under egen ten de første mange år. Det tager flere år, før misteltenen får en anseelig størrelse. Misteltenens slægtsnavn er Viscum, samme navn som en særlig fuglelim, der tidligere blev brugt her i landet, og som stadig bruges i Sydeuropa til at fange drosler og andre småfugle med. Herfra stammer også netop udtrykket at hoppe på limpinden. Mistelten er sammensat af ordet mist og ten. Ten betyder planteskud, mens mist har to betydninger nemlig fuglegødning og sygelig vækst. Om det er den ene betydning af ordet eller den anden, der har skabt navnet mistelten, er uvist. Misteltenen voksede naturligt i den sidste mellemistid her i landet, men den forsvandt blandt andet som følge af store skovrydninger, og muligvis også, fordi den var yndet til dyrefodring. Forekomsten af mistelten blev igen større omkring 1800 tallet. Det var især på de store slotte og herregårde, man fandt misteltenen. Her importerede man mange frugttræer fra udlandet, og en del af disse havde forekomster af mistelten. Omkring århundredeskiftet blev mistelten ligefrem sat i produktion i danske planteskoler. Her var gartner J.S.Arndt i Lund ved Horsens pioner. I dag er det Kalundborg Planteskole, der tegner sig for den største produktion af mistelten, som regel voksende på paradisæbler, men man kan købe den i flere lokale planteskoler. Mistelten er giftig, men langt fra så giftig, som den har ry for. Både kreaturer og vildt spiser planten med stor fornøjelse. Men udtræk fra planten kan i meget store doser sprøjtet ind i blodårerne give hjertelammelser. Misteltenens giftighed afhænger også af årstiden og værtstræet. Mest giftig er mistelten der vokser på ahorn, lind valnød, poppel og robinie, mens den er mindst giftig på æble og eg, og giftigheden er størst om vinteren og i juli. Omvendt bruges planten i lægekunsten som middel mod forhøjet blodtryk, åreforkalkning, klimakterieproblemer og ikke mindst i kræftforskningen. Metoden er kontroversiel og ikke almindelig anerkendt her i landet, men bruges især i Østrig, Tyskland og Schweiz. Noget mindre kontroversielt anvendes mistelten i store dele af Europa ved juletid. Mistelten er symbol på renhed og uskyld og kysset under den, er tegn på kærlighed. En ung pige der ikke kysses under misteltenen, står ikke brud det følgende år. Skikken er en ændret form af en gammel engelsk skik, hvor man hængte mistelten op under loftbjælken nytårsnat præcist kl. 24.00, og samtidig fjernede et gammelt bundt, der havde hængt siden forrige nytår. Herefter førte man de unge piger ind under tenen og ønskede dem glædeligt nytår med et kys. Misteltenen beskyttede også beboerne mod hekse, onde ånder og ildebrand. En skik har det også været at hænge mistelten op i frugttræerne nytårsnat for at sikre en god høst af frugter det følgende år. Køb friske frø Den hurtigste måde at få en mistelten i haven, er at købe et træ med en plante på. Men har man lyst er kunsten at så bærrene selv ikke vanskelig. Det tager blot tid at se et resultat, og det er en god idé at sætte et bånd eller lignende, hvor man har sået, ellers glemmer man hurtigt, hvor det nu er, man skal følge det spændende liv. Stort set alle løvfældende træer egner sig som værter, uanset hvor frøet kommer fra. Særlig let er det på æble, birk, ahorn, løn, tjørn, røn, bæveraps og poppel, men prøv blot på andre løvfældende træer.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...