Underdogs går hele vejen i e-sportsbrag i Bella Center

Counter Strike-holdet Imperial tog førstepræmien på 50.000 dollar ved Copenhagen Games i Bella Center.

E-sport 1. april 2018 08:28

Det endte med en overraskende sejr til Counter Strike-holdet Imperial lørdag ved e-sportsturneringen Copenhagen Games.

I finalen i Bella Center slog Imperial med de to danskere Asger "Acilion" Larsen og Jesper "Tenzki" Plougmann som en del af holdet favoritterne fra Heroic.

Heroic, der har base i Danmark og har tre danskere på holdet, indledte planmæssigt med at vinde den første bane.

Men herefter begyndte de fem Imperial-spillere at styre slaget og vandt de næste to baner.

Allerede i semifinalen havde Imperial-holdet leveret en gedigen overraskelse med en sejr over danske North.

Med sejren følger en pengepræmie på 50.000 dollar svarende til 300.000 kroner.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...