Underlig forestilling

Det var en kontant omtale af Det Radikale Venstre, NORDJYSKE Stiftstidendes mand på Christiansborg, Martin Hein, leverede (3.9.).

Teater 7. september 2010 06:00

Under overskriften ”Det Radikale Venstres narrespil” får læserne beskrevet, hvor håbløs det radikale parti opfører sig i forhold til de kommende samarbejdspartnere i en ny regering, S og SF. Det at Det Radikale Venstre har en selvstændig politik er radikal selvforståelse i en nøddeskal, skriver NORDJYSKE Stiftstidendes mand med slet skjult ironi. Fair nok. Men det er en god tradition i dansk folkestyre, at partierne går til valg på hver deres politik, og når vælgerne har talt, samarbejdes der med andre partier for at opnå resultater. Den tradition respekterede S og SF ikke, da de offentliggjorde det fælles udspil ”Fair forandring”, og samtidig slog fast, at der var tale om et oplæg, som ikke var til forhandling, hvis Det Radikale Venstre ville med i en ny regering måtte partiet acceptere det! Men sådan arbejder Det Radikale Venstre ikke. Derfor går vi til valg på vores egen politik, bevidst om, at der skal bøjes af efter valget. Men Det Radikale Venstres ledelse vurderer meget klogt og rigtigt, at der er brug for en ny regering under socialdemokraten Helle Thorning-Schmidts ledelse, for landet kan ikke være tjent med fortsat at have en regering, som er styret af Dansk Folkeparti og stærke kræfter i partiet Venstre. En regering. som mere og mere lader hånt om grundlæggende menneskelige værdier i samfundet samt praktiserer en uhørt centralisme i Folketinget og over for det lokale selvstyre. Får S, SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre flertal i Folketinget ved det kommende valg, så skal de fire partier forhandle det politiske grundlag for en ny regering på plads, og det hvad enten der bliver tale om en S-SF-mindretalsregering eller en S-SF-R-mindretalsregering. Politiske iagttagere ved, at sådan foregår det, og jeg er helt sikker på, at de fire partier finder fælles fodslag, for alt andet vil være en fiasko af uhørt omfang. Derfor er S og SF’s retoriske spil overfor Det Radikale Venstre en underlig forestilling, og det er klogt af Enhedslisten og Det Radikale Venstre at de to pargier har valgt at møde vælgerne med hver deres selvstændige valgprogram. Det er indlysende, at VKO-flertallet og deres støtter prøver at udstille oppositionen som en uenig flok, der vil være ude af stand til at skabe et fælles politisk grundlag for en ny regering. Sådan er det politiske spil. Ikke mindsy i den nuværende situation, hvor VKO-flertallet er trængt, får retorikken alt, hvad den kan bære. Jeg har ikke forholdt mig konkret til det politiske indhold i hverken mit eget partis eller de øvrige oppositionspartiers politik. Men jeg vil dog ikke lægge skjul på at der er dele af mit partis økonomiske politik og skattepolitik, som jeg ikke er enig i. Men jeg finder det meget vigtigt for folkestyret og for værdipolitikken, at der er et humanistisk og socialliberalt centrumparti som Det Radikale Venstre i Folketinget, et parti som vælgerne ved hvad står for, og som er villig til at tage medansvar for at få medindflydelse. Mit ærinde med det her indlæg er primært at slå en pæl igennem den ejendommelige forestilling som nogen ynder at fremstille: Atoppositionspartierne skal være enige om et regeringsprogram før de går til valg. Stop den pjattede diskussion intern i oppositionen. Overlad den retorik til regeringspartierne og deres støtter. For oppositionen er helt enig om det vigtigste, nemlig behovet for en ny regering. Og får oppositionen flertal i Folketinget bliver der også enighed bordet rundt om et solidt regeringsgrundlag. Det er jeg sikker på, og godt for det!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...