Underskrift på polsk samarbejde TYSK: Måske bliver tyske Tornesh ny venskabskommune med Jammerbugt

Viceborgmester Lars Holt, siddende til højre ved bordet, skriver under på samarbejdsaftalen
EMNER 21. september 2007 06:00

JAMMERBUGT: Jammerbugt Kommune har nu underskrevet en officiel samarbejdsaftale med Strzelce Krajenskie Kommune i Polen. Det er en officiel samarbejdsaftale, der tager sigte på hele samfundssystemet, og som ikke blot omfatter den offentlige sektor, men i høj grad henvender sig til hele det mellemfolkelige kultur- og foreningsfællesskab i de to kommuner. Underskrivelsen fandt sted under stor højtideligholdelse, og i overværelse af et stort antal fremmødte borgere i Strzelce Krajenskie. Samtidig blev byens nyrenoverede torv indviet, og kulturarrangementet ¿Jarmark Strzelecki ¿ løb af stablen på det nyrenoverede torv. Hele byen summede af musik og teater, og Strzelce Krajenskies gæster fra både Jammerbugt Kommune og de tyske kommuner Tornesch og Angermünde kunne her opleve optrædener af et utrolig flot polsk kultur-, musik- og foreningsliv i Strzelce Krajenskie. I tilslutning til den officielle underskrivelse af den polsk-danske samarbejdsaftale blev der holdt møde mellem Jammerbugt-delegationen og borgmester-delegation fra tyske Tornesch Kommune om et officielt venskabsbysamarbejde mellem Jammerbugt Kommune og Tornesch Kommune, som ligger omking 30 kilometer vest for Hamburg. Tornesch Kommune er Strzelce Krajenskies tyske venskabsby. Fra tysk side er der meget stor interesse for et sådant samarbejde med Jammerbugt Kommune. Det er derfor en tysk delegation, der med glæde tager turen til Jammerbugt Kommune 15. november for at deltage i møde om et fremtidigt samarbejde mellem Jammerbugt Kommune og Tornesch Kommune. Jammerbugt Kommunes delegation i Strzelce Krajenskie var 1. viceborgmester Lars J. Holt, stabschef Carl Stefan Bauditz og Sonia Jensen fra Jammerbugt Kommunes Venskabsbysekretariat.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...