Underskrift til 100 mio. kroner

Aftale mellem Mariagerfjord Erhvervsråd og tre pengeinstitutter er nu officiel

Jørgen Tøttrup
Aftalen underskrives af fra venstre direktør Ivar Samuelsen, direktør Per Sønderup, direktør Max Hovedskov, direktør Frank Kristensen og formand for erhvervsrådet, statsautoriseret revisor Kenneth Jensen. Foto: Grete Dahl
Mariager 22. september 2011 08:02

Det er en guldrandet kontrakt, der onsdag blev underskrevet på restaurant Landgangen i Mariager. Den har en værdi på omkring 100 millioner kroner. Ofte er det indenfor sportens verden, den slags aftaler indgås, men aktuelt er det en aftale, der i aller højeste grad tilgodeser erhvervslivet i Mariagerfjord Kommune. Den er indgået mellem tre lokale pengeinstitutter og Mariagerfjord Erhvervsråd, og forhåbningerne går på, at aftalen på sigt kaster et udbytte af sig i form af massevis af nye arbejdspladser i fjordkommunen. Signaturen binder partnerne til at samarbejde om Concept Mariagerfjord, der alene har til formål at skabe vækst og støtte både til nye og eksisterende virksomheder/iværksættere. Det være sig med råd, dåd og risikovillig kapital. Risikovilligheden er dog knap så stor som for fem år siden, da konceptet første gang blev sat i søen. - Samtidig med at vi har hævet grænsen for lånebeløbet, har vi nemlig hævet kravet til virksomhederne, siger erhvervsdirektøren.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...