Virksomhedsøkonomi

Underskud hos husmødre

ARENTSMINDE:Formand Inge Lise Jensen kunne på Arentsminde Husmoderforenings generalforsamling på Arentsminde Kro og Cafeteria fortælle om et roligt år. Husmoderforeningen har endnu engang stået for gymnastik-aktiviteten, motion og bevægelse, der gennemføres på Langeslund Skole. Herudover har foreningen sammen med de andre Arentsminde-foreninger holdt fastelavnsfest for voksne. Foreningens årlige sommerudflugt gik til Fur. Formanden kunne ligeledes orientere om, at foreningen stadig har over 100 medlemmer. Kasserer Anette Rishøj fremlagde et regnskab, der viser et underskud på knap 2000 kr. Et underskud, der primært stammer fra sommerudflugten. Regnskabet viser dog også, at foreningen stadig har en pæn formue. Men foreningens formand erkender, at der ligger et problem i, at foreningen for andet år i træk har underskud. Tre af foreningens bestyrelsesmedlemmer var på valg, nemlig Inger Lise Jensen, Elsemarie Pedersen og Jonna Moes. Alle tre modtog genvalg. Bestyrelsen har konstitueret sig med alle på samme poster. Det vil sige, at Inger Lise Jensen fortsætter som formand, Elsemarie Pedersen næstformand, Anette Rishøj kasserer og Agnes Lundtoft sekretær.