Skovbrug

Underskud hos private skovejere

KØBENHAVN:De private skovejere kom ud af 2004 med et underskud på 500 kr. per hektar. Det oplyser formand for Dansk Skovforening Lars Wilhjelm forud for foreningens generalforsamling på onsdag. I 2003 var underskuddet på 700 kr. per hektar og i 2002 på 1000 kr. per hektar. Men forbedringen skyldes ene og alene den faldende rente. - Vores gæld er blevet billigere at forrente, men udviklingen er ikke noget sundhedstegn, siger Lars Wilhjelm. Finansministeriet har netop offentliggjort en embedsmandsrapport om skovbrugets økonomiske rammevilkår, men efter en første granskning siger Lars Wilhjelm, at rapporten ikke forholder sig til, hvordan man overordnet sikrer, at det private skovbrug bliver bæredygtigt i fremtiden. /ritzau/