Underskud mindre end vente

FJERRITSLEV:Regnskab 2004 for Fjerritslev Kommune gav et underskud på 27,2 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 44,3 mio. kr. Afvigelsen på 17,1 mio. kr. skyldes bl.a., at en del af anlægsudgifterne til ombygningen af Solgården er overført til 2005-regnskabet. - Det er et godt og tilfredsstillende regnskab. Årsagen er, at det afspejler politikernes beslutninger i forbindelse med budgetlægningen. Beslutninger, som vi for de flestes vedkommende har taget i fællesskab. Derfor indeholder det ingen overraskelser, fortæller Ejwin Krukow (V). Johan Svaneborg (UP) er ikke tilfreds med, at kommunens egenkapital er for nedadgående samtidig med en stigende låneoptagelse. Samme holdning giver Søren Grøn (KD) udtryk for. - Vi har en god egenkapital, men det må ikke blive en sovepude. Vi magter ikke underskud flere år i træk, siger Otto P. Kjær (UP).