Trafikforhold

Underskud på 352 p-pladser i Hjørring

Rapport om parkering kommer bag på politikerne

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Etab­le­ring af gå­ga­de i Øs­ter­ga­de kos­ter bl. a. 25 cen­tra­le par­ke­rings­plad­ser.

HJØRRING:Allerede i dag er der mangel på parkeringspladser i Hjørrings midtby, og parkeringsforholdene bliver endnu mere problematiske når butikscentret Metropol åbner til påske næste år. Det konkluderer en helt ny rapport fra Retail Institute Scandinavia, Selvom der bliver 500 p-pladser i parkeringskælderen under Metropol, kommer der til at mangle i alt 352 p-pladser i den centrale del af byen. Det svarer til 25 procent af de nuværende godt 1200 pladser. - Vi er godt klar over at der er behov for et ekstra antal pladser, men at det er hele 352, det er vi meget overraskede over, siger formand for udvalget for teknik og veje, Ole Ørnbøl(S). Rapporten siger bl.a., at man har underdimensioneret parkeringen i Metropol.Alene her bliver der et underskud på 96 pladser. En anden væsentlig faktor er, at der bliver gågade i Østergade. Tilgængelige p-pladser er en meget vigtig parameter for handlen, og derfor bekymrer rapporten formand for Hjørring Handelsstandsforening, Tom Barnbæk. : - Kunderene vil helst køre helt ind til forretningerne, så det er meget vigtigt med centrale p-pladser. Privat P-hus Handelsformanden ser kun én løsning, nemlig at private investorer får grønt lys til at opføre et parkeringshus med betaling på en central grund i midtbyen. Den nuværende busterminal er en oplagt mulighed, mener Tom Barnbæk. - Vi har allerede to meget interesserede investorer, siger Tom Barnbæk. Kommunen er heller ikke afvisende overfor et p-hus på den pågældende grund. Det er nemlig planen, at busterminalen skal flyttes over til banegården. - Det er vigtigt for mig, at det ikke bare bliver et p-hus, men at det også kommer til at indeholde andre ting, siger Ole Ørnbøl. Men det kan ihvertfald ikke nåes til åbningen af Metropol. - Man har kendt til centerplanerne i ti år, men først nu begynder man at kigge på parkeringsproblemerne. Det er altså for sent, siger Tom Barnbæk. - Vi skal nok blive noget bedre til at langtidsplanlægge, erkender Ole Ørnbøl, der dog mener at kommunen kan nå at skaffe nogle ekstra pladser ved at møblere om på de eksisterende p-pladser.