Lokalpolitik

Underskud står som en skamstøtte

I disse dage påpeges det, hvor ærgerligt det må være for tidligere sparekassedirektør Knud Størup at afslutte karrieren som borgmester med et underskud på 33 millioner kroner. Som tidligere bykonge har Knud Størup imidlertid også andre ting på samvittigheden. Underskud findes nemlig i mange varianter og udgaver.

Der er selvsagt det økonomiske af slagsen, som vi har set det i den gamle Hirtshals Kommune. På det personlige plan kan vi endvidere være i underskud af både søvn og energi. Kulturelt er vi desuden som borgere og samfund udstyrede med en vis kapital. Hvorvidt denne kulturelle kapital svinger om i underskud, afgøres af mangt og meget. Husker nogen mon endnu i den sammenhæng Poesiens Hus? Når spørgsmålet efter snart et par årtier atter er relevant i dag, skyldes det såmænd lige præcis den seneste tids debat om underskuddet og lukketheden i Hirtshals Kommune. Hirtshals kunne nemlig med et litterært udtryk kaldes en prosaisk by. Alligevel eller måske netop derfor fandt et kreativt menneske på, at et Poesiens Hus i grunden ville være velplaceret heroppe. Det lykkedes da også efterfølgende for entusiastiske og aktive folk, som støttede projektet, at få bevilget 1.000.000 fra Kulturfonden, mens private sponsorer rystede op med 600.000 kroner. For at få enderne i det visionære projekt til at nå sammen kom de gode mennesker imidlertid for skade at ansøge Hirtshals Kommune om et garantibeløb på 950.000 kroner. Til det formål havde de seriøst arbejdende folk opstillet et grundigt udarbejdet budget, hvor driftsudgifter og indtægter balancerede smukt. Ud over de gode argumenter med øget turisme, arbejdspladser og forskønnelse af byen, som er blevet kaldt landets grimmeste, omtaltes Poesiens Hus som et sted, hvor børn og voksne i fællesskab kunne få gode oplevelser. Selve huset var simpelthen tænkt og tegnet som en smuk skulptur set udefra og på samme vis en æstetisk oplevelse indvendig. Bag projektet stod altså en bred kreds af borgere og endda et protektorat med så prominente og kendte personligheder som Anker Jørgensen, Ghita Nørby, Ernst Trillingsgaard og Bertel Haarder. Der viste sig dog snart at være et par alvorlige hurdler, som folkene bag projektet ikke havde forudset. Borgmesteren drejede således rundt på en tallerken og vendte sig imod det kommunale garantibeløb. Kommunalvalget nærmede sig og ansporet af kritiske røster blandt byens borgere fandt borgmesteren det åbenbart mest opportunt at stemme imod det, som han og ligesindede konsekvent, men noget misvisende kaldte offentlig støtte. Kunstneren Kenn André Stilling, som hurtigt var gået i gang med byggeriets udsmykning, provokerede samtidig byens bedre borgerskab ved at afbilde Fremskridtspartiets kvindelige byrådsmedlem nøgen på en af kommunens strandrensningsbiler. Det gjorde ikke sagen bedre, at han til medierne udtalte, at der ikke var grund til forargelse, idet han havde gjort sig den ulejlighed at pynte lidt på motivet. Et flertal i byrådet stod dog i første ombæring fast og stemte modigt for garantibeløbet til Poesiens Hus, men bykongen og de protesterende rindalister fortsatte deres indædte kamp imod det poetiske projekt. Efterfølgende valgte folkene bag projektet at trække ansøgningen om garantibeløbet tilbage, mens en anden finansieringsform blev diskuteret, men Poesiens Hus var brutalt blevet blæst omkuld af bykongen. I dag virker det unægtelig ufrivilligt morsomt, at Knud Størups argumenter dengang gik på økonomisk ansvarlighed. Bykongen kunne være blevet husket for at have rejst et Poesiens Hus. I stedet står det uforståelige underskud som en skamstøtte. [ Niels Vagner Skipper Petersen, Nejstbrinken 105, Hirtshals, er lærer og forfatter. Hjemmeside: www.logbogen.blogspot.com

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst