Undersøg DF

6. august 2010 06:00

UDGIFTER: Pia Kjærsgaard foreslår en undersøgelse vedrørende, hvad muslimske indvandrere koster det danske samfund. Jeg foreslår samtidig en undersøgelse over, hvad det koster det danske samfund, at vi har hende og co. siddende i Folketinget. Undersøgelsen skal omfatte, hvad det koster, at hun og co. foreslår den ene mærkelige undersøgelse efter den anden. Det skal være nogle meget kompetente økonomer, der skal lave undersøgelsen, for alt skal tages med. Også den tid, almindelige mennesker bruger på at finde ud af, hvad Pia og Co. nu mener med det og det. Desuden kunne det være interessant, hvis man også kunne finde ud af, hvilken værdi Pia har. For mange vil godt være med til at eksportere hende, så vi kan få ro i Folketinget. Men jeg tror desværre, det bliver svært at afsætte hende. Men hvis prisen nu sættes lavt, skulle der trods alt være en mulighed.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...