EMNER

Undersøgelse et groft overgreb

LIGHED:3.2. læser jeg i NORDJYSKE Stiftstidendes leder: "Tvangsundersøgelse i orden". Min første reaktion er, at der må være tale om en misforståelse. En nærmere granskning viser dog, at avisens redaktion faktisk har indtaget den horible holdning, at tvangsundersøgelsen på baggrund af en sagsbehandlers mistanke, om at en somalisk pige er blevet omskåret, er i orden. En gennemgående begrundelse for handlingen er, at socialminister Henriette Kjær har udtalt, at det er strafbart at holde en mistanke for sig selv. Det skulle angiveligt være dette, der gør, at Ib Rasmussen vælger at beordre pigen tvangsundersøgt. Det skræmmende er, at man går ud fra, at en given indsats fra det offentliges side er i orden blot fordi det er politisk besluttet. Hvad med at tage stilling til den foreliggende sag ud fra et etisk synspunkt? Det kan næppe diskuteres, at omskæring af børn er mishandling. Der synes ikke at være nogen rationelle grunde til at foretage omskæringer, det er yderst smertefuldt, og i praksis vil det altid være i mod barnets ønske. Samfundet har en forpligtelse til at drage omsorg for svage grupper, herunder børn, som er udsat for voksne menneskers overgreb. Spørgsmålet er, om samfundet kan leve op til denne forpligtelse på andre og mindre indgribende måder end ved tvangsundersøgelser. Når der er tale om en konkret mistanke, hvad den så end kan begrundes med, er sagsbehandleren forpligtet til at indberette sagen. Derefter kan der træffes beslutning om at iværksætte en foranstaltning. Denne kan række lige fra at kontakte forældrene og konkret spørge til barnets tilstand, og i den yderste konsekvens til at gennemføre en tvangsundersøgelse. Jeg er af den klare overbevisning, at det kun er i de mest ekstreme tilfælde man kan gå direkte til brug af tvang. Da en tvungen lægeundersøgelse klart må opfattes som et groft overgreb på barnet, er det dybt uetisk at gennemføre den alene på en mistanke. Jeg kan kun erklære mig enig med Ahmed Dualeh i hans påstand om, at sagen ville blive grebet helt anderledes an, såfremt socialudvalgsformanden var under mistanke for at mishandle sine børn. Det må være et ufravigeligt princip i en retsstat, at alle er lige for loven, og der kan ikke herske meget tvivl om, at det ikke er tilfældet i denne sag.