Lendum

Undersøgte mulighed for mageskifte

LENDUM:Når borgmester Søren Risager (V) kort tid efter byretsdommen i skelsagen ringede til Alma D. Jensen, så var det ikke for at lægge pres på hende. - Jeg blander mig slet ikke i dommen. Jeg kom med en høflig henvendelse, og da hun sagde, at der ikke var noget at snakke om, så trak jeg følehornene til mig igen med det samme, siger borgmesteren. Søren Risager forklarer at han henvendte sig for at undersøge, om der var baggrund for et mageskifte i området ved de to naboer på Tårsvej. - Kommunen har nogle arealer der, og hvis et mageskifte kunne løse op for hårdknuden, så ville vi gerne medvirke til det. Kroen er et stort aktiv ikke bare for Lendum, men for hele kommunen, tilføjer han. poch