Brønderslev

Undervisningstilbud om Anden Verdenskrig

Elever kan bl.a. høre om drabet på Brønderslevs tidligere borgmester i januar 1945

- Vi tilbyder dels muligheden for, at skolerne kan besøge vores besættelsesudstilling på Vildmosemuseet og her ud fra lokale fortællinger gennem dialogbaseret formidling at kunne få problematiseret Anden Verdenskrig og Danmarks besættelse på nationalt og internationalt plan. Samtidig tilbyder vi at komme ud til skolerne som en del af ”lån en ekspert”-ordningen, hvor vi gratis besøger skolerne og holder foredrag, fortæller museumsinspektør Jens-Christian Hansen. Han har tidligere beskæftiget sig intensivt med besættelsestiden, koncentrationslejrene og Holocaust som bl.a. oplægsholder og koordinator for Auschwitz-dagen på Fyn. Privatfoto.

BRØNDERSLEV: Den 27. januar er det international Auschwitz-dag. Det er også Danmarks mindedag for ofre for Holocaust og andre folkedrab, der skal sikre, at viden om dette tema videreformidles til de yngre generationer. Som del af sit skoletjenestetilbud er Museerne i Brønderslev Kommune nu gået sammen med Dansk Institut for Internationale Studier om at tilbyde undervisningstilbud i forbindelse med Auschwitz-dag til både folkeskolens 7.-10. klassetrin og gymnasiet.

- Vi tilbyder dels muligheden for, at skolerne kan besøge vores besættelsesudstilling på Vildmosemuseet og her ud fra lokale fortællinger gennem dialogbaseret formidling at kunne få problematiseret Anden Verdenskrig og Danmarks besættelse på nationalt og internationalt plan. Samtidig tilbyder vi at komme ud til skolerne som en del af ”lån en ekspert”-ordningen, hvor vi gratis besøger skolerne og holder foredrag, fortæller museumsinspektør Jens-Christian Hansen. Han har tidligere beskæftiget sig intensivt med besættelsestiden, koncentrationslejrene og Holocaust som bl.a. oplægsholder og koordinator for Auschwitz-dagen på Fyn.

Undervisningstilbuddet fokuserer først og fremmest på vendelboen Aage Thomas Mariegaard fra Tømmerby ved Brønderslev, der som en af de yngste meldte sig frivilligt til Frikorps Danmark, der var en del af det tyske Waffen-SS. Som dreng og ganske ung blev han radikaliseret til at blive en overbevist nazist og kæmpede for ”Det Tredje Rige” på østfronten, hvor også Frikorps Danmark var involveret i krigsforbrydelser og folkedrab.

Hjemkommet fra fronten lod Mariegaard sig hverve til ”Petergruppen”, en tysk terrorgruppe i Danmark, der foretog attentater og sprængninger i Danmark som modsvar til modstandsbevægelsens stikkerlikvideringer og sabotager. ”Petergruppen” hærgede også flere steder i Nordjylland, hvor Mariegaard bl.a. var involveret i drabet på Brønderslevs tidligere borgmester og dyrlæge Axel Richardt Møller og dennes assistent Ole Vagn Larsen i januar 1945.

Foredraget giver et billede af 1930ernes fascination af nazismen og problematiserer med Mariegaards historie som eksempel de tilvalg og fravalg, der førte til et ungt menneskes radikalisering.

Skolebesøg på Vildmosemuseet og foredrag på skolerne kan bestilles gennem Dansk Institut for Internationale Studiers Hjemmeside om Auschwitz-dag, www.auschwitz-dag.dk, hvor der åbnes for tilmeldinger 3. september.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden