Danmark

Undgå de værste bøffer ved grillen

Hvert år bliver flere hundrede danskere syge af grillkød - sådan undgår du diaré og opkast

aalborg

gill guide hos weber i nørresundby

Foto Henrik Louis

aalborg gill guide hos weber i nørresundby Foto Henrik Louis

DANMARK:Blot nogle få dråber kødsaft fra råt kød med campylobacterbakterier er nok til at sende gæsterne fra bordet med et ulmende maveonde og senere en omgang diarré eller opkast. Og hvert år bliver flere hundrede forbrugere syge, når Danmark for alvor fyrer op for grillkullet og kaster kalvekød, koteletter og kyllingelår på grillen.

Derfor minder Fødevarestyrelsen om de tre gode grillråd:

• To fade - ét til råt og ét til stegt kød

• To grilltænger - én til råt og én til stegt kød

• Vask hænder, når du har rørt ved råt kød

Flest syge af campylobacter i grillsæsonen

- Hver sommer i grillsæsonen oplever vi, at særligt mange forbrugere bliver syge af campylobacterbakterier, når de griller, fortæller Gudrun Sandø fra Fødevarestyrelsen.

- Nogle grillentusiaster fristes til at flambere sig ud af problemerne, og giver både bøffer, kyllingelår og grillpølser en spand kul for at minimere risikoen for salmonella og campylobacter. Men hårdt branket kød indeholder de såkaldte PAH’er, som er kræftfremkaldende. Derfor er det så vigtigt, at grillkullene får tid til at blive grå og glødende og uden synlige flammer, inden kødet bliver lagt på grillen. Og sørg også for at vende bøfferne ofte, så de ikke får en sort skorpe, forklarer Gudrun Sandø.

Kontrolkampagne om PAH

Senere på sommeren tager Fødevarestyrelsen på kontrol- og vejledningsbesøg i de professionelle køkkener - caféer, cateringfirmaer og restauranter - for at se, om medarbejderne der ved, hvordan de undgår PAH. Men i parken, privaten eller på penthouse-terrassen kommer Fødevarestyrelsen ikke. Her hjælper kun de gode gamle grillråd.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.