Undgå hudkræft med kaffe

Fire kopper kaffe om dagen kan reducere risikoen for hudkræft markant, viser forskning

Arkivfoto <i>Pressefotograf Henrik Bo</i>

Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo

SUNDHED:Drikker du tilstrækkeligt mange kopper kaffe, så kan du reducere din risiko for alvorlig hudkræft markant.

Til gengæld er det mere tvivlsomt om kaffe beskytter mod hudkræft i de tidlige stadier.

Det viser en stor befolkningsundersøgelse, som netop er offentliggjort i JNCI: Journal of National Cancer Institute.

Undersøgelsen er baseret på data fra 447.357 hvide deltagere, der besvarede et spørgeskema om deres spise- og drikkevaner i 1995/1996 og som blev fulgt op i gennemsnit 10 år senere. Alle deltagerne var kræftfrie ved undersøgelsens start og forskerne tog højde for deres boligsituation, ultraviolet stråling, BMI, alder, køn, fysisk aktivitet, alkoholindtagelse og rygning.

Samlet set viste det højeste kaffeforbrug sig at være omvendt forbundet med risiko for malignt melanom, med en 20 procent lavere risiko for dem, der drak fire kopper om dagen eller mere.

8 sunde grunde til at drikke kaffe

Virkningen var statistisk markant for koffeinholdig kaffe, men ikke koffeinfri kaffe, og kun til beskyttelse mod hudkræft kaldet malignt melanom, men ikke i de tidlige stadier kaldet melanom in situ, som kan have en anden oprindelse.

Forskerne påpeger, at resultaterne er foreløbige og ikke gælder for andre befolkningsgrupper, og derfor er yderligere undersøgelser af kaffe-forbrug nødvendige.

5 grunde til at drikke kaffe før træningen

På grund af den høje forekomst af hudkræft kan enhver ændring af livsstil - også at drikke mere kaffe - have afgørende indflydelse på risikoen for hudkræft.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.