EMNER

Undgå mobilchok efter vinterferien

Årets skitur kan blive dyr, af andre grunde end afterskiing. Mobilregningen kan nemlig koste dyrt, hvis ikke du tænker dig om.

Årets skitur kan blive dyr, af andre grunde end afterskiing. Mobilregningen kan nemlig koste dyrt, hvis ikke du tænker dig om. Arkivfoto

Årets skitur kan blive dyr, af andre grunde end afterskiing. Mobilregningen kan nemlig koste dyrt, hvis ikke du tænker dig om. Arkivfoto

Vil du nøjes med at blive ruineret på afterskiing og undgå et chok, når du ser din mobilregning efter årets skiferie. Så er det en god ide at tænke dig om og få styr på mobilen, inden du drager afsted og spænder skiene fast. 1. Hold dig til korte samtaler Du betaler både for de kald, du selv foretager, og de kald, du modtager. Sørg derfor for, at du kun foretager få og korte samtaler på din skiferie. 2. Du kan modtage alle de sms’er, du vil Når du sender en sms i udlandet, betaler du en udlandstakst, der er højere end i Danmark. Derimod koster det ikke noget at modtage sms’er i udlandet. 3. Sørg for at din mobil ikke henter dyr data Prisen på data er dyrere i udlandet, både på mobilen, og hvis du har mobilt bredbånd til din pc og afregnes efter, hvor meget data du up- og down-loader. Undersøg om du eller dine børn har mobil-apps, der bruger data, og hent og test dine mobil-apps inden du tager på ferie. 4. Sluk for telefonsvareren Du betaler nemlig både for at modtage opkaldet og for viderestillingen til din telefonsvarer. Det kan virkelig give en overraskelse på mobilregningen, når ferien er slut. 5. Send en sms i stedet for at ringe Det er typisk billigere at sende en sms, end at lave et opkald, når I skal finde hinanden på skiferien.