Undgå propper

Støttestrømper er måske ikke ligefrem sexede, men de nye af slagsen er faktisk ikke slemme at se på, og så er de særdeles effektive til at forebygge blodpropper i benet (dyb venetrombose) under flyrejser - også kaldet "økonomi-klassesyndromet". Det er italienske forskere, der siger, at støttestrømper halverer risikoen for at få en blodprop, der typisk kan komme, fordi man eksempelvis under lange flyveture sidder meget stille og derfor ikke får rørt benene nok. Støttestrømperne virke på den måde, at de presser på anklen, så blodet i området tvinges tilbage mod hjertet. Kommer blodet ikke væk fra benene, kan der opstå en række problemer, lige fra en harmløs hævelse og smerter til dannelsen af en livsfarlig blodprop.