EMNER

Undgå ubehagelige overraskelser

NORDJYLLAND:Søg rådgivning, før du springer ud i at investere i de nye hedgeforeninger. En lovændring i 2005 har det gjort det muligt at etablere hedgeforeninger i Danmark. Hedgeforeninger er den danske version af de såkaldte hedgefonde, som har eksisteret i udlandet i en årrække. De første hedgeforeninger ventes at se dagens lys i de kommende måneder, og dermed får danske investorer helt nye muligheder. Men pas på! Selv om hedgeforeningerne i sin struktur ligner investeringsforeningerne, har de langt friere rammer for deres investeringer og dermed for at påtage sig risici. For at undgå ubehagelige overraskelser bør du derfor tage din investeringsrådgiver med på råd, når de nye prospekter begynder at dukke op. Forskellige strategier Samme hedgeforening kan i princippet investere i f.eks. aktier, obligationer og råvarer, ligesom der er ubegrænset adgang til at bruge finansielle instrumenter (optioner, futures mv.), "korte" positioner (dvs. salg af et aktiv, der endnu ikke ejes) og gearing (investering for lånte midler ud over den indskudte kapital i hedgeforeningen). Udenlandske hedgefonde er kendetegnet ved meget forskelligartede investeringsstrategier, der typisk enten udnytter fundamentale markedsbevægelser og trends eller udnytter skævheder i prisen mellem nærtbeslægtede aktiver. Den valgte gearingsstrategi i en hedgefond er i sidste ende afgørende for afkastudsvinget - jo højere gearing des større udsving! Det må formodes, at danske hedgeforeninger vil differentiere sig og søge nicheområder, hvor man kan tilbyde faglig ekspertise og knowhow. Konsekvensen bliver, at der på længere sigt bliver hedgeforeninger med en lav, obligationslignende risiko-/afkastprofil, mens andre har en høj aktielignende risiko-/afkastprofil. Investering mod hedge Investeringsfriheden åbner for muligheder, der typisk ikke er i en investeringsforening med et afgrænset mandat. Ved at anvende "korte" positioner kan hedgeforeninger spekulere i faldende markeder, mens men ved at geare risikokapitalen kan forstærke gevinsten fra strategier med mindre afkastudsving. Det er derfor naturligt, at hedgeforeninger kommer til at operere med absolutte afkastmål, dvs. at målsætningen vil være at skabe et positivt afkast af medlemmernes indskudte kapital - uanset markedsbevægelser. Investeringsforeninger har i sagens natur relative succeskriterier, dvs. typisk et ønske om slå et relevant markedsindeks og/eller konkurrerende foreninger. Og typisk er tab uundgåelige i afkastmæssigt dårlige år. Om hedgeforeninger er en ny såkaldt aktivklasse på lige fod med f.eks. aktier og obligationer, kan diskuteres, men erfaringer fra udenlandske hedgefonde viser, at der kan være spredningsgevinster ved at indlemme hedgeidéen i en traditionel portefølje med obligationer og aktier. For at optimere spredningsgevinsten er det vigtigt at investere i flere hedgeforeninger med forskellige investerings- og risikoprofiler. Finanstilsynet skal godkende Hedgeforeninger skal godkendes af Finanstilsynet, der løbende vil kontrollere, at foreningerne lever op til deres vedtægter. Derudover ligger forbrugerbeskyttelsen i, at der er fuld offentlighed om hedgeforeningens vedtægter og investeringspolitik. Finanstilsynet behandler lige nu en række ansøgninger om oprettelse af danske hedgeforeninger.