Lokalpolitik

Undren over forløb

Gruppeformand er skuffet over samarbejde mellem arkitektfirma og Realdania

Offentligheden må vente med at se dispositionsforslaget til Musikkens Hus, som skal ligge på dette område. Arkivfoto: Per Kolind

Offentligheden må vente med at se dispositionsforslaget til Musikkens Hus, som skal ligge på dette område. Arkivfoto: Per Kolind

AALBORG:Medlemmerne af byrådet reagerer forskelligt på den seneste udvikling i Musikkens hus. - Det synes jeg virkelig er beklageligt, jeg synes, at det kunne være dejligt, hvis vi kunne være gået på sommerferie og have sagt, at nu er vi kommet så langt, siger gruppeformand for De Konservative Vibeke Gamst, der sidder i driftsgruppen for Musikkens Hus. Hun mener, at den er gal med kommunikationen. - Jeg er meget skuffet over, at samarbejdet mellem Coop Himmelblau og Realdania ikke fungerer bedre. Jeg forstår ikke, at Coop Himmeblau kan vise et forslag som bestyrelsen ikke har set, siger Vibeke Gamst, der har været glad for de musikhusforslag, som hun har set. Formanden for driftsgruppen Henrik Thomsen (SF) kan godt forstå, at Bent Frank er overrasket over, at Coop Himmelblau ikke har orienteret bestyrelsen om, at arkitekturen er ændret. - Det har jeg sådan set forståelse for, at Bent Frank udtrykker, når bestyrelsen nik ker til noget, så må man også gå ud fra, at det bliver sådan. Han mener, at det vigtigste er, at det forslag, der offentliggøres, også bliver det endelig projekt. Eggers tager det roligt Tommy Eggers (DF) er godt tilfreds med det forslag, som byrådet har set. - Vi tager det forholdsvis roligt, for dybest set er der tale om økonomi, og det kan vi tage afslappet, for det er kun Realdania, siger Tommy Eggers, Borgmester Henning G. Jensen (S) er tilfreds med det dispositionsforslag, han så mandag. Han kalder det genialt. - Jeg er ikke i fondens bestyrelse, jeg er heller ikke med i Realdania, jeg ved ba- re, at Realdania har lovet os et musikhus i verdensklasse med en arkitektur i verdensklasse. Borgmesteren har ingen kommentarer til processen. - Det tilkommer ikke mig at sige: "ha ha" eller sige: "hvad sagde jeg". Jeg har respekt for, at de udfører et stykke professionelt arbejde.