EMNER

Undsiger centralkommando

BAGDAD:Den ledende amerikanske efterretningsofficer i den urohærgede irakiske by Falluja sagde i går, at han ikke havde set nogen beviser for, at det var et bombeværksted, der forårsagede tirsdagens eksplosion ved en lokal moské, som kostede ni mennesker livet. Major Joffery Watson sagde, at han hverken kunne bekræfte eller afvise en erklæring onsdag fra den amerikanske centralkommando i Irak om, at eksplosionen skete i et værksted ved moskeen, hvor folk blev undervist i at fremstille bomber. - Det er aldrig blevet bekræftet. Med de oplysninger, vi har lige nu, tror jeg ikke, man overhovedet kan sige, hvad der foregik. For øjeblikket vil det være forkert at fremsætte informationer, som muligvis ikke er helt korrekte eller ikke meget nøje analyseret, sagde Watson. Den sunnimuslimske højborg Falluja, 50 kilometer vest for Bagdad, har været skueplads for adskillige sammenstød mellem amerikanske soldater og de lokale irakere, siden Saddam Hussein blev tvunget fra magten 9. april. Ifølge Watson står de amerikanske styrker i byen nu over for organiseret modstand fra forskellige islamiske grupper, Saddam-tilhængere, bevæbnede bander og andre irakere, der vil hævne dræbte familiemedlemmer. - Det er mest ærligt at sige, at de åbenbart er mere organiserede, end de var for fire uger siden, sagde den amerikanske major. Hans forklaring om bombeværkstedet blev tidligere torsdag bakket op af amerikanske militæringeniører, der heller ikke kunne bekræfte centralkommandoens udmelding. Saddam Hussein og hans to sønner Uday og Qusay har været som sunket i jorden, siden krigen blev afsluttet i april, og USA udlovede torsdag en dusør på 25 millioner dollar (ca. 161 mio. kr.) for informationer, som fører til pågribelse af den tidligere irakiske leder, eller som kan bevise, at han er død. Det oplyste en talsmand for de amerikanske besættelsesmyndigheder. Prisen for tilsvarende oplysninger om Uday og Qusay er til gengæld ikke sat så højt. Her er der "kun" 15 millioner dollar at hente, hvis man sidder inde med den rigtige viden. Imens blev otte amerikanske soldater torsdag såret i tre forskellige angreb i Irak, der også kostede to irakere livet, mens 12 andre blev såret. Mindst 23 amerikanske soldater og seks britiske soldater er blevet dræbt i Irak, siden præsident George W. Bush for to måneder siden erklærede kamphandlingerne for overstået. Selv om angrebene, der oftest begås med granater mod amerikanske konvojer, er taget til på det seneste, afviste Bush onsdag, at der er brug for at sende flere tropper end de nuværende 150.000 til Irak. Demokraterne kritiserede torsdag præsidenten for indirekte at have opfordret til angreb på soldaterne, da Bush onsdag sagde, at angriberne "bare kan komme an". Irakerne kunne torsdag for første gang siden krigens afslutning besøge deres nationalmuseum for blandt andet at se skatten fra Nimrud og andre kulturhistoriske skatte, hvoraf nogle midlertidigt var forsvundet efter Bagdads fald. Imens demonstrerede omkring 50 kvinder på en central plads i hovedstaden, hvor de krævede, at besættelsesmagten skal garantere de irakiske kvinders politiske rettigheder. - Hovedformålet med denne protest er at opfordre til, at en national konference nedsætter en ny regering, som kvinder aktivt skal deltage i, sagde lederen af de irakiske kvinders liga, Rahbiya Mohammed Latif, til det franske nyhedsbureau AFP. Kun en kilometer derfra, foran de amerikanske styrkers hovedkvarter i Bagdad, demonstrerede op mod 100 arbejdsløse irakere og krævede at komme i arbejde. Også i byen Baquba kom det torsdag til demonstrationer, efter at amerikanske soldater ifølge AFP havde anholdt en shiamuslimsk leder og otte medlemmer af hans familie i byen. 3000 af byens indbyggere protesterede mod anholdelsen, der ifølge amerikanerne skete, fordi lederen skal have haft et ulovligt våbenlager. EU-Kommissionen besluttede torsdag at bevilge yderligere 37 millioner euro (275 mio. kr.) til nødhjælp i Irak, hvor pengene blandt andet skal bruges til at sætte skub i vandforsyningen og lægehjælp. - Denne femte beslutning siden den 21. marts om at sende humanitær hjælp understreger vores beslutsomhed for at yde den meget tiltrængte hjælp, sagde den danske udviklingskommissær Poul Nielson ifølge det tyske nyhedsbureau dpa. I alt har EU lovet at bidrage med 100 millioner euro (740 mio. kr.) til genopbygningen af Irak, og foreløbig er 70 procent af pengene blevet sendt af sted. /ritzau/Reuters