Undskyld til verdensborgere

I disse dage, uger og måneder er det svært at forstå, hvad der sker inde i folks hoveder.

Personligt må jeg ty til Piet Hein: "Hvad rager det den, som er sikker på sit, at resten af verden er ude af trit". Hvis Piet Hein havde levet i dag, ville han måske have set den nye verdensuorden og lavet et nyt gruk: "Når resten af verden er ude af trit, må du overveje om, er du er sikker på dit?". For det er så let at se bagud, for det er så let at være sikker på sit, for det er så let at se alles fejl. Det er en akademisk diskussion om, hvem der har ret eller uret. Personligt tror jeg ikke, at det er Muhammed, der er på de tegninger. Det er ikke et spørgsmål om sandhed, frihed eller retfærdighed. Meningsfyldte, satiriske tegninger, men da de åbenbart er en dyb krænkelse for millioner af andre, vil jeg gerne som dansker sige undskyld til alle i denne verden, som krænkes af religiøse årsager. Jeg kan jo se, hvor ondt det gør. Jeg tillader mig at mene, at hverken JyllandsPosten eller Anders Fogh Rasmussen har ønsket at krænke eller spotte. Det er ikke en kamp om sandhed, retfærdighed eller ytringsfrihed. Det handler om at tro. Det er et kiks. Hverken Jyllands-Posten eller Anders Fogh forstod, hvad de blev årsag til. Hvis du heller ikke kan se Muhammed på de tegningerne, og hvis du kan se og høre, at JyllandsPosten og Anders Fogh forsøger at sige undskyld, så lad os hjælpe dem. Hvis du tror, at sådan forholder det sig, må du også have let ved at give en undskyldning. Det føles naturligt at give en undskyldning, hvis man uden at ønske, det har krænket et andet menneske. Det er en tankeløs fejl. Undskyld, kære verdensborger, vi beklager den smerte, vi har påført dig. Det store problem er imidlertid, hvordan man kan give denne undskyldning og bringe den ud, hvor den høre hjemme. F.eks. til de 100.000 demonstrerende kvinder og børn i Indonesien, Iran, Saudi Arabien, Irak osv. De har alle hørt og fået fortalt, at et sted - i Danmark – dem med det røde/hvide flag, bor der mennesker, som vil spotte og håne deres religion, profeter og helligdomme, og der står en hær af tvetungede "religiøse fortolkere og fanatikere" mellem denne undskyldning, og dem der har fortjent at få den. Vi har begået en fejl. Undskyld, det var intet tidpunkt, det vi ville Sikke en branding - Sikke en chance. Lad os håbe, at Simon Spies havde ret i, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale. Danmark, danskere, Jyllands-Posten, Anders Fogh brandes i disse uger i et omfang, der gør vore vikingetogter, Lego og H.C. Andersen til det rene ingenting. Lad os håbe, at der er og kommer dygtige danskere, der kan bruge denne globale opmærksomhed til noget nyt og positivt. Det må de kommende år vise, men lad os håbe, at vi formår at være dygtige nok til at trænge igennem med et budskab om, at danskerne ikke har lyst til at krænke andre kulturer og folks ret til at tro og mene, hvad de har lyst til. Indrømmet, vi er nogen, der har det lettere end andre. Når man ikke behøver at tænke på, om der findes en eller anden overguddommelig magt, der forventer guddommelige handlinger af mig, bliver livet lettere. Når mennesket er i centrum og selv må påtage ansvaret for sine dumheder, når man selv må mærke efter i maven for at finde svar. Når man ikke behøver at slå op i Bibelen, Koranen eller Toraen for at finde svar og tage ansvar, ikke behøver at skulle lytte til præster, paver imamer og heksedoktorer for at kunne lev. Når man selv kan føle, tænke og tage ansvar for, hvad man tror og mener, jo, så bliver livet lettere. Det enkle udgangspunkt at undlade at gøre andre mennesker fortræd, ikke at føle sig som vinder ved at skade andre, ikke behøver at læse de urgamle bøger, for at skelne mellem "dem og os", det rigtige og forkerte. Når tankegangen er, jeg er mig og uden om mig findes de andre. De er også mennesker lige som jeg. Det er ikke farver, ikke størrelser, ikke sprog, ikke religion – nej vi er mennesker. Gule, røde, sorte og hvide – vi er mennesker. Så bliver det lettere at undskylde og at forholde sig, til den globale verden, jeg er en del af.