Hjørring

Undskyld?

DURHUUS:25.1. er den unge, politiske debattør Mark Duurhuus, nu formand for VU i Hjørring, igen på banen under overskriften "Politik ikke nogen eventyr". Naturligvis er politik ikke et eventyr, det ved alle og enhver, så det behøver Mark ikke at fortælle os. Der er en ting, jeg mangler i dit indlæg, nemlig det lille ord undskyld til de ufaglærte arbejdere, som er blevet kaldt simple. Mark ønsker mig held og lykke, og det er jeg naturligvis glad for, samtidig ønsker han, at jeg får en smule realitetssans og indblik i måden markedet fungerer på. Mark, jeg har et helt livs erfaring i, hvordan markedet fungerer. Jeg har lært at respektere alle i samfundet for deres arbejde, uanset hvad de så laver. Du er knap nok tør bag ved ørerne endnu, så mon ikke det er dig, der har meget at lære fremover. Tove Bisgaard Enghavevej 13, 9800 Hjørring