Undskylder manglende udrykning

København 25. oktober 2008 06:00

KØBENHAVN: Københavns Vestegns Politi rykkede fredag ud med en regulær undskyldning og indrømmelse af, at det var en fejl, at der ikke blev sendt undsætning til et skyderi mod en lejlighed i Albertslund 27. september. Politiet optog først anmeldelsen ni dage senere efter omtale i Albertslund Posten 6. oktober. - Der er tale om et meget beklageligt hændelsesforløb, som er utilfredsstillende for det ægtepar, der ringede, skriver politidirektør Henning Thiesen i en pressemeddelelse. Ægteparret alarmerede politiet 27. september om, at der var skudt gennem en rude i deres lejlighed. Politiet reagerede ikke. Der var travlt på politistationen med en drabssag, og formentlig var der tale om en forglemmelse. Politiet havde ellers meddelt ægteparret, at det ville komme, fremgår det af politiets beklagelse, som også er givet videre til dem, der anmeldte episoden. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...