Gistrup

Undskyldning i sag om hundeskov

For dårlig kommunikation i hundeskovsagen

Aksel Hjort er utilfreds med anlæg af hundeskov i Lundby krat. Foto: Grete Dahl
Aksel Hjort er utilfreds med anlæg af hundeskov i Lundby krat. Foto: Grete Dahl Grete Dahl

Opdateret kl. 19:05

GISTRUP: By- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S) rykker nu ud med en uforbeholden undskyldning til beboere i Lundby Bakker ved Gistrup.

Som tidligere omtalt er kommunen på vej til at anlægge en ny hundeskov i det naturskønne område, men det er sket uden nogen form for orientering af naboerne.

Pludselig var der bare ryddet træer.

- Vi har kommunikeret for dårligt i sagen. Det har ikke været godt nok, og det tager vi på os, erkender rådmanden, som sammen med by- og landskabsudvalget har fået en orientering fra de ansvarlige i forvaltningen.

Forklaringen er den simple, at ingen embedsmænd havde tænkt den tanke, at naboerne måske kunne have indvendinger.

- Man har troet, at det var en sag, der lå lige for, men det viser bare, at når vi laver større indgreb, skal vi huske at informere de borgere, som indgrebet berører, siger rådmanden.

Gistrup Samråd har taget initiativ til et borgermøde om hundeskoven, og kommunen medvirker også og lytter til synspunkterne.

For eksempel er kritikken af øget biltrafik ind i området relevant, mener rådmand Hans Henrik Henriksen.

Han tilføjer, at kommunens holdning dog stadig er, at det er godt med en hundeskov ved Lundby Kratvej.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden