Hobro

Ung cykelpower

Danmarks hurtigste 9-17 årige cyklister kåres 23. og 24. august i Hobro

Fire stærke DM-bud fra Hobro. Fra venstre Carsten Kragh, Steffen Schneider samt Lucas og Matias Udby. Brødrenes mor, Hobro Cykleklubs formand Rikke Udby samt kasserer Lene Børgesen stiver de unges selvtillid af. Foto: Michael Bygballe

Hvis du foretrækker at cykle i området ved Bymarkskolen i Hobro, skal du ikke regne med at få lov i dagene 23. og 24. august. Og hvem bryder sig i øvrigt om at blive overhalet af en sværm af børn og unge på snurrende velocipeder! Travle cykelryttere med et dansk mesterskab dirrende på hornhinden vil der nemlig være mellem 500 og 600 af i byen denne weekend. Og arrangørerne fra Hobro Cykleklub satser selvfølgelig på politets velsignelse til at afspærre opløbsstrækningen på Sdr. Ringvej fra Tåsingevej til Ledsagervej. - Vi har gjort ruterne korte, for at tilskuerne skal få mest muligt at se. Det synes ikke alle ryttere lige godt om, erkender Mette Udby, formand for den fremgangsrige Hobro Cykleklub, som ruster sig til at fejre sit 70 års jubilæum med, hvad hun kalder årets største sportsbegivenhed i Mariagerfjord. Læs mere i Nordjyske Stiftstidende, fredag