Ung golfelite i Brønderslev

77 af landets bedste junior dystede i Brønderslev

Vinderne i turneringen. Privatfoto

Vinderne i turneringen. Privatfoto

BRØNDERSLEV:Brønderslev Golfklub har netop afviklet en stor landsdækkende juniorranglisteturnering med Spar Nord som sponsor.

Der var 77 af landets bedste juniorer til start i Brønderslev og turneringen blev afviklet over 36 huller.

De første lagde ud allerede klokken 8 om morgenen og de sidste var først færdigspillet klokken 19.45.

- Det var en lang dag hvor der blev kæmpet bravt med at få den hvide golfbold i hul på færrest mulige slag. Vejret drillede lidt med kraftig vind og regnbyger men humøret hos deltagerne fejlede bestemt ikke noget, fortæller Ulla Gade fra golfklubben.

Det er første år, at turneringen, som er en del af den tællende Krumpen Open turnering, er blevet tællende til WAGR (World Amateur Golf Ranking). Dette har betydet at endnu flere juniorer har ønsket at deltage, og for første gang har vi haft spillere på venteliste.

Hos drengene gik førstepladsen til Lasse Vogt Lock, Haderslev Golfklub og med Nicklas Møberg Nielsen og Anders Emil Ejlersen, begge Viborg Golfklub på anden- og tredjepladsen.

Hos pigerne gik førsteladsen til Mette Janum Linkhusen, Frederikshavn Golfklub og andenpladsen til Lise Berendt, Hirtshals Golfklub. Tredjepladsen tilfaldt Mathilde Risom Mathiasen, Jelling Golfklub.

Datoen for næste års juniorturnering er allerede fastlagt til onsdag 2. juli.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.