Ung i ledelse

Mange unge i dag forventer at blive ledere kort tid, efter at de er færdige med uddannelsen. Og virksomhederne er så vilde med de unges evne til at tænke anderledes og internationalt, at de ofte giver dem stort ansvar.

Der kommer flere og flere ledere under 30, og på grund af de små ungdomsårgange, kan unge i dag med rette forvente, at blive ledere få år efter, at de er færdige med deres uddannelse. Modelfoto: Hiep Vu/Polfoto

Der kommer flere og flere ledere under 30, og på grund af de små ungdomsårgange, kan unge i dag med rette forvente, at blive ledere få år efter, at de er færdige med deres uddannelse. Modelfoto: Hiep Vu/Polfoto

For bare 10-20 år siden, var det normalt, at der gik en del år fra man var færdig med sit studium, til man fik sin første lederstilling. Sådan er det ikke mere. En kombination af lav arbejdsløshed og små ungdomsårgange med store forventninger, gør, at der kommer flere og flere ledere under 30 viser nye opgørelser fra Ledernes Hovedorganisation. - Vi ved, at de forventningsfulde unge er på vej ind på arbejdsmarkedet, og at en stor del af dem regner med at være ledere indenfor tre år. Spørgsmålet er så, om de overhovedet ved, hvad det vil sige at være leder - og om det er realistisk for dem alle at have lederdrømme. Mange er tiltrukket af tanken om en høj løn og ansvar, men ved ikke, hvad det reelt indebærer at være leder, siger Christian Dahl fra LMI Danmark, som er en af initiativtagerne bag projektet "Ung i ledelse". Navnet spiller på 80'ernes arbejdsløshedsinitiativ "Ung i arbejde" - dengang den nuværende generation X kom på arbejdsmarkedet. - X'erne havde helt andre vilkår. Det er dem, der i dag kaldes "erfaringsramte". Deres første år på arbejdsmarkedet var for mange en afklaringsperiode. Man fandt ud af, hvad det egentlig vil sige at arbejde og være på en arbejdsplads, og man lærte sig selv at kende i den sammenhæng. Men nu er tiden, fra man slutter sin uddannelse til den første lederstilling, meget kortere, og derfor er der brug for en anden måde at få afklaret, om det virkelig er leder, man vil være. Og om man har de menneskelige kompetencer, som skal til, siger Christian Dahl, som mener, at de unge, generation Y, har meget mere selvtillid, gå-på-mod og er meget mere internationalt orienterede. - Da generation X'erne fik job, skulle man være glad for det job. Nu stilles der større krav til, at man skal kunne identificere sig med firmaet, og sin leder, og lederen skal også opleves som en, der gør noget for den enkelte unge, siger Christian Dahl, og understeger, at selvom de unge går for at være krævende og måske også forkælede, hilses de velkommen fra mange sider. Det daglige arbejde - Men man bliver altså ikke automatisk en god leder, fordi man er ung og dynamisk, og det er noget af det, vi bidrager til afklaring af i forløbet. Der er meget praktik i at være en god leder, og de unge ledere skal lære et håndværk og støttes af ældre ledere. Til "Ung i ledelse" er knyttet en række erfarne ledere, der vil virke som mentorer for de unge. Forløbet er bygget op som en blanding af individuel sparring på arbejdspladsen og gruppeseancer, hvor alle deltagere, på tværs af virksomheder og brancher, diskuterer de udfordringer, de sidder med. Og vigtigst af alt tager forløbet udgangspunkt i den praktiske hverdag: - I teorien er teori og praksis det samme, men i praksis viser det sig tit at være noget helt andet. Derfor virker vi som sparringspartnere i deltagernes egen hverdag og kobler både teori og øvelser op på de daglige udfordringer. På den måde kan de unge med det samme omsætte de nye indsigter til handling. Hvis man nu skal lede en afdeling af ældre "erfaringsramte", nytter det måske ikke at stille sig op og råbe op om forandring som det første, siger Christian Dahl. Han understeger, at selvom de unge ledere er eftertragtede, så gør generation Ys egoisme og store forventninger også, at nogle ældre ledere tænker, at når de er så meget fremme i skoene, skal de også få lov at bevise, hvad de kan. - Derfor kan det første år ofte være meget op ad bakke, og de står tit alene, siger Christian Dahl. Leder efter et år Anne Kirstine Lindvang er 29 år og leder af miljøområdet Odense Havn. Det har hun været i tre år, og hun kender alt til at føle sig overladt til sig selv i det første år. - Jeg fik stillingen, da jeg havde været ansat et år. En kollega holdt op, og pludselig fik jeg buddet, husker Anne Kirstine Lindvang, der faktisk ikke havde forestillet sig, at hun skulle være leder. - Det første år havde jeg virkelig noget at se til og kunne godt mærke, at jeg manglede nogle værktøjer. Heldigvis foreslog min chef, at jeg kom på kursus, og dér lærte jeg både nogle konkrete værktøjer at kende, men fik også en afklaring af mine personlige styrker og svagheder, siger Anne Kirstine Lindvang. Lidt atypisk for generation Y, var hendes selvtillid ikke helt på plads, men det kom den. - Fagligt var der ikke noget at komme efter, men personligt manglede min selvtillid et godt stykke. Der var også en række andre punkter, som manglede et pift. Alt sammen havde det indflydelse på min beslutningsevne, og jeg skulle derfor arbejde meget konkret med at planlægge, få overblik og stole på min første indskydelse, siger Anne Kirstine Lindvang. Til gengæld blev hun undervejs klar over, at det at være leder passede hende godt, og at det er den vej, hun vil fortsætte. - For mig har kodeordet været ansvar. Jeg kan godt lide at have ansvar Hvis man godt jan lide at have ansvar, og samarbejde med andre mennesker. Og så fandt jeg ud af, at jeg ikke er konfliktsky eller bange for at møde modstand, og det er også vigtige egenskaber, siger hun. Ung i ledelse er også rettet mod virksomheden og ment som en hjælp til de unges ledere. - I mit daglige arbejde har jeg kontakt med mange virksomheder, og jeg kan se, at dogmet om, at medarbejdere ikke forlader virksomheden, men chefen, er særligt sandt, når det gælder de forventningsfulde unge, fortæller Christian Dahl. Han oplever, at mange virksomheder i dag har forskellige talent-spotting programmer, hvor de tidligt udvælger de unge og giver dem en særlig status, men ofte kommer de aldrig videre end at komme de unge ind en talent-pipeline. - Ikke sjældent ender virksomheden med at uddanne de unge talenter til arbejdsløshed, fordi man stiller dem en lederstilling i udsigt, som de ikke kan få og heller ikke lader dem gennemføre et afklaringsforløb, hvor de kan blive sporet ind på noget andet" siger Christian Dahl og henviser til en ny amerikansk undersøgelse, som viser, at 75 procent af lederne på verdensplan synes, det er meget vigtigt at støtte potentielle ledere, men samtidig ikke er tilfredse med den støtte, de selv giver i deres firmaer. - Gode ledere kommer ikke af sig selv, og derfor er det vigtigt, at virksomhederne laver de rigtige investeringer i deres udvikling af ledere. Det vil vi gerne bidrage til ved at hjælpe travle ledere med at støtte de unge lederspirer. Gennem dette forløb kan vi både spotte de gode lederemner og sikre, at der står unge ledere klar i kulissen til fremtidens lederjobs, og vi kan hjælpe dem, som ikke skal være ledere med at blive afklarede omkring det.