Ung knivstikker skal i fængsel
Tv-strid blandt søskendepar endte i knivstikkeri
BRØNDERSLEV: Et skænderi mellem et søskendepar endte blodigt, da den ene - en 15-årig pige - stak sin storesøster flere gange med en kniv i hovedet og på armene. Knivdramaet skete på et asylcenter i Skørping natten til mandag 14. juli, og storesøsteren måtte bagefter til behandling på skadestuen.
De to søstre var angiveligt blevet uvenner på grund af et fjernsyn. Den ene ville sove, den anden ville se tv, ifølge politiets oplysninger om årsagen til skænderiet.
Den 15-årige lillesøster, som er asylansøger, blev dengang varetægtsfængslet og anbragt på en sikret institution.
Mandag blev hun ved Retten i Aalborg dømt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter.
Dommen lød på fem måneders fængsel, heraf de fire måneder betinget.
Samtidig fik den 15-årige pige en betinget udvisning, oplyser anklagerfuldmægtig Jesper Sønderup.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.