Ung kvinde død på Roskilde Festival

En ung kvinde er død på årets Roskilde Festival. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Danmark 2. juli 2016 07:31

En ung kvinde er død på Roskilde Festival. Det er sket, efter at hun fik vejrtrækningsproblemer natten til lørdag i sit telt.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

- Klokken 02.14 blev en 20-årig kvinde med bopæl i København kørt til sygehuset fra teltpladsen på Roskilde Festivalen med vejrtrækningsproblemer. Hun afgik ved døden på hospitalet, skriver politiet.

Kvinden sov sammen med en veninde i sit telt, da hun fik problemer. Veninden og andre ydede førstehjælp.

- Den 20-årige blev dernæst kørt til sygehuset, hvor hun straks kom under behandling, men hendes liv stod ikke til at redde.

- Politiet er i øjeblikket ved at lave tekniske undersøgelser i det teltområde, hvor kvinden sov. Politiet kender ikke årsagen til dødsfaldet, skriver politiet.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...