Redningsvæsen

Ung kvinde slap heldigt fra brand

Kvinde vågnede heldigvis og opdagede brand i Aalborg

Arkivfoto

Arkivfoto

VEJGAARD:En ung kvinde kan være glad for, at hun vågnede, før det var for sent i et hus på Skovgårdsvej i Aalborgbydelen Vejgaard torsdag formiddag.

Kort før kl. 11 vågnede hun, og da hun trådte ud i husets køkken, opdagede hun, at der var brand ved køleskabet.
Hun skyndte sig ud af huset og fik også alarmeret naboerne, fortæller indsatsleder Bent Pedersen fra Beredskabet i Aalborg Kommune.
Det var ikke på grund af branden, at kvinden vågnede, så hun var heldig, konstaterer han.
- Der var ingen røgalarm i huset, så hun var heldig, at hun vågnede af andre årsager. Hvis hun ikke var vågnet, var branden sikkert først blevet opdaget 20 minutter senere, når tagpladerne sprang, og så var hun efter al sandsynlighed sovet ind, siger Bent Pedersen, der over for kvinden selv og hendes udlejer slog fast, at det er meget vigtigt at have en røgalarm.
Det kan ikke siges for tit, understreger indsatslederen.
Der skete store skader på køkkenet, og resten af huset fik røgskader, så familien skal finde et andet sted at sove, indtil skaderne er udbedret.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.