Ung lærer stiller op for Venstre

EMNER 1. juni 2005 06:00

} TORNBY-VIDSTRUP: Det bliver den 30-årige lærer Marianne Sørensen fra Tornby, som bliver den lokale kandidat, når der er valg til den nye storkommune til efterår. Det blev besluttet på et opstilingsmøde hos Venstres vælgerforeningen i Tornby-Vidstrup mandag aften. Marianne Sørensen blev valgt uden modkandidater. Hun er placeret som nr. 20 på den fælles Venstre-liste. Trods en placering langt ned på lis-ten, mener formanden for Venstre i Tornby-Vidstrup,Thorkild Jensen, at partiets lokale kandidat har en fair mulighed for at blive valgt. - Vi har sideordnet opstilling, og der kan være psykologi i at stå øverst på listen, når vælgerne skal sætte deres kryds, men det har ikke den store betydning om man er nr. 8 eller nr. 20, mener Thorkild Jensen. } FLAGNING: Traditionen tro bliver dannebrog hver morgen kl. 7 hejst på Den Grønne Plads i hjertet af Hirtshals, og det bliver taget ned igen kl. 21. Flagmesteren er for femte år i træk Bent "Lallas" Thomsen. Flaget blev første gang hejst søndag 29. maj, og det bliver taget ned for sidste gang 14. august. Nedtagningen bliver ekstra festlig fra 26. juni, idet Nordsøgarden hver aften vil spille flaget ned. } TVERSTED: Politiet måtte tilkaldes tirsdag formiddag, fordi en ko løb forvildet rundt på Skagensvej til fare for både sig selv og trafikanterne. Det lykkedes dog for ejeren at fange koen uden at nogen led overlast.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...