Ung Litauer blev tændt på Danmark

Ruta Lingyte Hvid overhalede skrappe familiesammenføringsregler og EU’s udvidelse mod øst

FREDERIKSHAVN:26-årige Ruta Lingyte Hvid sidder med stor omhu og udvælger løse tænder fra æskerne på bordet. Hun fæstner tænderne i den røde gane af voks. En helprotese tager form. At hun skulle sidde i sin praktik hos klinisk tandtekniker Jytte Frigga Dall, TandproTetikeren, på Kirkepladsen i Frederikshavn, og på Panum-Instituttet i København være i gang med at uddanne sig til tandtekniker, var ikke lige det hun selv, eller for den sags skyld, hendes far hjemme i fødebyen Plunge i det nordlige Litauen havde regnet med. Hurtigt hjem igen - Du kommer nok hjem om en uge igen, sagde han, da Ruta efter at have afsluttet sin skolegang rejste til Danmark for at blive au pair-pige hos en landmandsfamilie i Sønderjylland. - Jeg havde da også meget hjemve, men min fars ord fik mig til at kæmpe ekstra for at vise, at jeg godt kunne klare mig selv og blive selvstænding, smiler Ruta. Hjemveen og savnet af mor, far, lillebror og gamle venner følger hende fortsat, og hendes far har da også fortrudt sine ord fra dengang mange gange. For først blev Ruta et år hos familien ved Aabenrå, og så fandt hun en ny au pair-familie i Sæby, hvor hun var i halvandet år,. _ Og så mødte jeg jo Jesper, lyser Ruta’s ansigt op i et smil. Det var fire måneder før, hun havde opbrugt sin au pair kvote. Ruta rejste hjem, men Jesper kom snart over på besøg, og Ruta tog til Danmark for at besøge ham. - Det skulle være os, og den eneste måde, jeg kunne få opholdstilladelse på, var hvis vi giftede os, fortæller hun. 21 år og fru Hvid 21 år gammel blev Ruta fru Hvid og bosat i Frederikshavn, for dengang fandtes de nuværende skrappe regler for familiesammenføring ikke. - Mens jeg var au pair, gik jeg på sprogskole, og tog, efter at jeg var kommet tilbage, et års intensiv danskundervisning, og søgte så arbejde. - Enten skulle min mand forsørge mig, eller også skulle jeg selv tjene pengene. Jeg arbejdede på en persiennefabrik i over et år, men syntes ikke lige, at min fremtid skulle være at arbejde på fabrik. Så tog jeg hf-eksamen og gjorde rent her på klinikken. Der var en annonce i avisen, som jeg reagerede på, fortæller Ruta. Hun overvejede at blive tolk, og henvendte sig også til politiet med en ansøgning om at komme med i deres tolkeregister. Det kom hun og bruges fortsat jævnligt af politiet til tolkeopgaver, men drømmen om en egentlig tolkeuddannelse, lagde hun på hylden. - Det var mindst seks års uddannelse, og bagefter bliver det meget rejseri, forklarer hun. I stedet gik hun på klinikken og så på alle de der tænder, når hun gjorde rent på klinikken. - Det så spændende ud, og da Jytte foreslog mig at prøve at hjælpe lidt til efter skole, sagde jeg ja, fortæller Ruta, der blev så glad for arbejdet, at hun i august 2003 tog fat på den fire og en halv år lange uddannelse. De to første år på Panum-instituttet, og med praktikugerne hos Jytte Dall. Herefter venter to år på tandlægehøjskolen i Aarhus, før Ruta kan blive klinisk tandtekniker, og efter et års assistent-ansættelse kan søge autorisation til at starte egen klinik. - Det er mit mål, at få mit eget, understreger Ruta, der i weekenden drog på sommerferie hos forældrene i Litauen. Litauens nylige medlemskab af EU, overhalede Ruta selv indenom. Skepsis og glæde - Og derhjemme er det nok mest sådan, at ældre litauere er skeptiske og tror, at EU bliver det samme som den russiske undertrykkelse, landet i så mange år led under. De unge glæder sig derimod over de nye muligheder, siger hun.