Ung mænd tæt på at slås med buschauffør

Løgstør 21. marts 2007 05:00

LØGSTØR: En yngre mand læner sig op ad en dom for vold, efter at han i grove vendinger overfusede en buschauffør. Episoden bag fandt sted fredag aften ved 19-tiden, efter at den unge mand og en af hans bekendte steg om bord på en bus på rutebilstationen i Aars, der snart efter satte kurs mod Løgstør. De to fandt et par franske hotdogs frem, som de gnavede i sig, mens de hyggede sig, og det måtte chaufføren fortælle dem, var forbudt. Han bad dem om at stoppe, men det hidsede den formentlig 20-25-årige mand gevaldigt op. Han tog fat i chaufføren og ruskede ham, ligesom han angiveligt råbte og skreg. Den bekendte prøvede at få beroliget den 20-25-årige. Han fik bestilt en taxa, som snart efter kom for at hente dem, så hidsigproppen ikke lavede større ulykker for sig selv eller andre. Politiet betragter sagen som en voldssag og søger derfor at få fat i den unge mand. Ud over at være 20-25 år gammel beskrives han som mindre, godt 160 centimeter høj og korthåret.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...