Ung mand død af farlige piller

Nordjyllands Politi advarer efter ung mands død mod piller med navnet Oxycontin, som kan være i omløb i Aalborg.

Jens Skriver Steffensen,
De farlige piller kostede en ung mand livet.
Medicin 17. oktober 2011 18:22

En ung mand blev klokken 12.30 mandag fundet død. Han havde indtaget to Oxycontin-piller på hver 80 milligram. Derfor advarer Nordjyllands Politi nu mod pillerne, der kan være i omløb i Aalborg. Pillerne er et morfinpræparat, og vagtchef Aage Pedersen fortæller, at pillerne på 80 milligram, ifølge embedslægen, er otte gange stærkere end hvad man normalt vil starte en behandling med. Det var ifølge Ritzau en kammerat, der også havde indtaget pillerne, der slog alarm. Pillerne er grønne, og meget farlige i ukyndige hænder. Vagtchefen ønsker ikke at komme med flere detaljer om den unge mand og omstændighederne omkring episoden, da man endnu mangler at underrette pårørende.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...