Trafikulykker

Ung mand fastklemt under bro

LØRSLEV: En 18-årig mand fra Hjørrings opland mistede kl. 03.15 natten til søndag herredømmet over sin bil og blev fastklemt under en vejbros rækværk på Mølgaardsvej sydøst for Hjørring. Den 18-årige blev bragt til Hjørring Sygehus, hvor han ved indlæggelsen svævede i livsfare. Den unge mand mistede herredømmet i en blødhøjrekurve, da han var på vej mod nordøst på Mølgaardsvej. På stedet er en vejbro over Uggerby Å, og bilen fortsatte med stor fart og kilede sig ind under broens rækværk, så taget blev skrællet. Den unge mand sad efter sammenstøddet fastklemt mellem bil og gelænder.