Ung mand i koma efter overfald

Politiet efter lyser vidner, der deltog i fest i Aalborg

En ung mand ligger i koma efter grov vold i Aalborg Øst.

En ung mand ligger i koma efter grov vold i Aalborg Øst.

AALBORG ØST: En ung mand på 22 år blev natten til lørdag slået ned i Aalborg Øst, og han ligger nu i koma på Aalborg Sygehus.

Manden blev slået ned kort efter kl. 03 ud for Tambosundvej 33, hvor der var fest i en af lejlighederne.

- Han blev muligvis slået med et baseballbat. Han fik flere flænger i hovedet, og han blev kørt på sygehuset, hvor han blev lagt i koma. Vi ved ikke, hvornår vi kan komme til at tale med ham igen, siger vagtchef Karsten Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Efterlyser vidner

Politiet har ikke anholdt en gerningsmand endnu og vil meget gerne tale med personer, der deltog i festen på Tambosundvej 33, for måske kan de komme med oplysninger, der kan føre frem til manden bag den grove voldsepisode.
Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefonnummer 1-1-4.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.